Privat  Erhverv  Presse  Job  Skole  Om os  Miljø og Klima

Vi ændrer gasregningen

Vi er gået over til kun at sende to gasregninger om året, hvor vi hidtil har sendt fire regninger om året. Samtidig er vi skiftet vi til seks måneders forudbetaling (aconto) for gas. 

Hidtil har alle kunder, der kun bruger gas til madlavning, betalt én måned forud på gasregningen. Det er nu ændret, så forudbetalingen bliver for seks måneder.

Ændringen er trådt i kraft fra 1. marts 2009, men som kunde mærker du først ændringen, når du i løbet af året modtager din årsregning. Her vil du få en opgørelse for det sidste år, som også indeholder et aconto-beløb for de næste seks måneder. Kunder, der får årsregning i januar-marts, vil mærke ændringen fra 2010.

Samme udgift til forbrug
Ændringen i forudbetalingen af regningen øger ikke din udgift til gasforbrug. Hvis du har indbetalt for meget i løbet af året, bliver det overskydende beløb som hidtil tilbagebetalt ved næste årsregning.

Færre regninger giver lavere omkostninger
Vi gør en indsats for at holde gasprisen så langt nede som muligt. Vi  er skiftet til kun to regninger om året og større forudbetaling, fordi det giver os færre omkostninger. Og da vi ikke må tjene på salget af gas, bidrager dette til at holde gasprisen så langt nede som muligt.

Sådan kan du beregne din næste regning
I 2009 kommer du til at betale 6 måneder mere forud end før. Hvis du står med det sidst betalte acontobeløb i hånden, kan du selv beregne cirka, hvor meget det er. Hvis du fx sidste år betalte 1000 kr. i gasforbrug, skal du nu betale 500 kr. forud.

Ved flytning
Hvis du flytter i løbet af året, er det vigtigt, at du aflæser din måler og indsender aflæsningen. Når du flytter, bliver dit forbrug opgjort, og acontobetalingen bliver modregnet. Hvis du har betalt mere, end du har brugt, får du tilbagebetalt det overskydende beløb.

Nye leveringsbestemmelser
I forbindelse med ændringen af vores regningsudsendelse har vi ændret i vores leveringsbestemmelsers pkt. 13.

Se leveringsbestemmelser



Har du spørgsmål til din gasregning, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 3395 2301 eller e-mail kundeservice@ke.dk.



Med Bygas2 er bygassen blevet endnu mere miljørigtig
Vi har gjort det nemt at være gas-, vand-, varme- og afløbskunde:

Følg dit forbrug
Aflæs din måler
Ret kundeoplysninger
Meld flytning

Københavns Energi A/S | Ørestads Boulevard 35 | DK-2300 København S | Tlf.: 3395 3395 | Vagtstation tlf.: 3888 2424 | Vilkår