Leveringsbestemmelserne for bygas beskriver det retslige grundlag, som er imellem Københavns Energi og dig som kunde. Leveringsbestemmelserne er udformet efter retningslinier, som den statslige tilsynsmyndighed, Energitilsynet, har udstukket, og de er anmeldt til tilsynet. De gældende leveringsbestemmelser trådte i kraft den 1. marts 2009.
Lovgivning - gas For gasforsyning gælder en række love, bekendtgørelser, anvisninger m.v. Her kan du læse om et udpluk af de væsentligste bestemmelser på området.
Lovlige gasapparater Fabriksnye gasapparater skal være CE-mærkede og indreguleret til Bygas2. Der findes specielle regler for brugte apparater. Alle nyere gasapparater har en flammesikring, der lukker for gassen, hvis flammen går ud. Fra efteråret 2004 er det kun tilladt at installere komfurer og andre gasapparater med flammesikring.
VVS-arbejde skal udføres af en autoriseret VVS-installatør Alt arbejde på gasinstallationer skal udføres af en autoriseret VVS-installatør. VVS-installatøren skal af sikkerhedsmæssige grunde anmelde og færdigmelde sit arbejde til Københavns Energi, som herefter syner og godkender arbejdet.
Jævnlige eftersyn Gasinstallationerne bør efterses jævnligt af en autoriseret VVS-installatør. Har du en gasvandvarmer eller en væghængt gaskedel med åbent forbrændingskammer, skal du sørge for at de bliver efterset minimum én gang om året.
Bygas2 sparer miljøet for 40.000 tons CO2 sammenlignet med en tilsvarende el-produktion