Onsdag den 3. juni 2009 var det slut med klor i drikkevandet til København og en række omegnskommuner. Alle får nu grundvand i den bedste kvalitet. Det er unikt for en hovedstad i Europa.
Tidligere har vi i Københavns Energi været nødt til i tørre perioder at bruge søvand på et enkelt af vores syv vandværker, Regnemark Værket ved Borup i Køge, fordi vi ikke har haft grundvand nok til at sikre alle borgere i København og omegn det vand, de har brug for. I søvand er der bakterier, som sætter sig i vandrørene. Derfor har vi måttet rense rørsystemet fra Regnemark Værket med klor året rundt. Fremover kan vi hente nødforsyning af frisk grundvand fra Nordvand og Roskilde Forsyning. Derfor lukkede vi den 3. juni 2009 søvandsanlægget og stoppede med at tilsætte klor.
Det er især borgere, som får deres drikkevand fra Regnemark Vandværk ved Borup i Køge Kommune, som oplever den nye og bedre smag. Det vil især sige folk på Amager, Islands Brygge, Indre by, Indre Nørrebro, dele af Vesterbro og Sydhavnen samt en række omegnskommuner syd for København.
Københavns Energi hver dag leverer drikkevand til 1 million mennesker