Københavnernes vandforbrug falder stadig. Fra 1985 og til i dag er det daglige forbrug i husholdninger faldet fra 174 til 111 liter pr. person. Forbruget skal længere ned og målet er et vandforbrug på 100 liter pr. person i døgnet i 2012. Husholdningernes andel udgør 66% af det samlede vandforbrug.
Siden 1989 er vandforbruget faldet hvert år. Det skyldes især, at de københavnske husholdninger bruger mindre vand, men også at vandledningerne i byens gader bliver systematisk kontrolleret og repareret, så der spildes mindre vand gennem utætheder.
Forskellige forbrugstyper Vandforbruget opgøres på fem forskellige forbrugstyper: Husholdning, erhverv, institutioner, fritid og umålt forbrug. Umålt forbrug er fx vand til brandslukning.
Fordeling af vandforbrug på forbrugstyper
Husholdning
66,5%
Erhverv
18,5%
Kultur/fritid
8,5%
Umålt forbrug
6,5%
Det samlede vandforbrug i København var i 2009 29,8 mio. m³.
Mål for vandforbruget Vandforbruget skal længere ned, både for at sikre rent drikkevand til kommende generationer, men også af hensyn til naturen i de områder, hvor vandet tages fra.
Målet for Københavns Energi er at nå ned på et vandforbrug i 2012 på 100 liter pr. person i døgnet. Med en fælles indsats kan målet nås, uden at vi behøver gå på kompromis med hverken komfort eller hygiejne.
Max 100 - Se hvordan du sparer vand
Ny kampagne skal nedbringe københavnernes vandforbrug til maks. 100 liter i døgnet.
Læs mere...
Københavns Energi hver dag leverer drikkevand til 1 million mennesker