Vi leverer vand af høj kvalitet, som overholder de krav, der stilles til drikkevand. Vi udfører dagligt kontrol af vandet for at være sikre på, at kvaliteten altid er i top.
Det vand, som kommer fra vores 7 vandværker, bliver blandet i ledningssystemet ude i byen. Det er derfor ikke muligt at sige præcist hvilket vandværk, du får vand fra. I princippet kan alle forbrugere få vand fra alle vandværker.
Drikkevand indeholder en hel række naturlige kemiske stoffer, som kommer fra de jordlag vandet indvindes fra. Vand har også et naturligt indhold af uskadelige vandbakterier. Vandet kan også indeholde det, der kaldes miljøfremmede stoffer. Det er stoffer, som ikke naturligt findes i vandet, og som kan skyldes en forurening.
Kvalitetskrav til drikkevand Københavns Energi har ansvaret for drikkevandets kvalitet fra det pumpes ud fra vandværkerne og til det leveres til den enkelte ejendom.
Miljøministeriet har fastsat en række krav til, hvad drikkevand må indeholde, og hvordan vi skal kontrollere, at vandkvaliteten overholdes.
Sådan kontrolleres vandkvaliteten Miljøministeriet har fastsat krav til, hvor ofte vandets skal kontrolleres og hvad kontrollen skal indeholde.
Som supplement til den lovpligtige kontrol har vi en omfattende driftskontrol, så vi altid kan være sikre på, at vandkvaliteten er i orden. Er uheldet ude og der sker noget, som kan påvirke vandkvaliteten, kan vi også meget hurtigt reagere på det.