Københavns Energi ønsker at vise børn og unge, at vand fra hanen er godt for krop og hoved – og lige til at tanke i KE’s vandflaske. ”Tank Vand” kampagnen sætter desuden fokus på vand som en værdifuld ressource, der skal passes på, så vi også i fremtiden kan drikke rent vand.
Miljørigtig vandflaske Skolekampagnen ”Tank Vand” fortæller, hvor vigtigt det er at drikke vand i skole og fritid. Som led i kampagnen udsender vi i uge 39 vandflasker til samtlige 4. og 5. klasses elever i de københavnske folkeskoler. Flasken er testet og produceret helt uden sundhedsskadelige stoffer.
Tegneserie og information Flaskerne bliver afleveret i poser på skolens kontor. Med flaskerne følger en tegneserie til eleverne. Desuden er der en vejledning til læreren og et postkort til forældrene om vandflasken. Vi håber, at I vil hjælpe med, at de enkelte klasser får deres pose med flasker og tegneserier. Og at lærerne vil sørge for, at eleverne får postkortet til forældrene med hjem.
WWW.TANKVAND.DK På sitet WWW.TANKVAND.DK kan eleverne fra uge 39 arbejde med at lave deres egen tegneserie. Desuden kan de se musikvideoen 'Kom med mig' om flasken med Mazlum Berk (MC Fiduzzen) i hovedrollen. Mazlum vandt DR’s DM i Børnerap 2007.
Klorfrit vand Skolekampagnen er en del af KE´s kampagne om klorfrit vand i København. Nu er det nemlig helt slut med klor i københavnernes drikkevand. Alle får fremover grundvand i den bedste kvalitet. Det er unikt for en hovedstad i Europa.
Gratis Rådgivning KE tilbyder gratis rådgivning vedr. vandinstallationer. Formålet er at gøre skolen til et sted, hvor det er let at tanke vand til krop og hoved i løbet af skoledagen. KE tilbyder også vandsparerådgivning i større klasser ved temadage o.l. Tilbuddet gælder hele skoleåret 2009/2010. Henvendelse til Allan Broløs: albr@ke.dk.
På forhånd tak for hjælpen.
Københavns Energi leverer: • Bygas • Vand • Varme • Afløb